Episode 22: 900 romaner og tusindvis af potteskår – digitale modeller i humaniora - Computational thinking

Episode 22

full
Published on:

20th Oct 2022

Episode 22: 900 romaner og tusindvis af potteskår – digitale modeller i humaniora

I denne episode sætter vi fokus på en håndfuld af oplæggene på konferencen "Digitale modeller i humaniora", som fandt sted i Odense den 3. oktober 2022.

Som navnet antyder, så fokuserede arrangementet på, hvordan man kan anvende vidt forskellige digitale metoder i humanistisk forskning – fra tracking af oldgamle lerkrukker over netværksanalyse og konspirationsteorier til kortlægning af bevægelsesmønstrene hos vævere i vikingetiden.

I denne og den næste episode kan man møde fem af oplægsholderne på konferencen.

I første omgang møder vi Jens Bjerring-Hansen og Iza Romanowska, der præsenterer to helt forskellige eksempler på anvendelsen af digitale metoder i forskningen – i henholdsvis litteraturens og arkæologiens verden.

Først fortæller Jens om sit arbejde med analysen af 900 danske og norske romaner udgivet i 1870-1900, og hvordan de udtrykker realismens gennembrud.

Bagefter dykker Iza Romanowska ned i, hvad 'computationel arkæologi' egentlig er for noget, og hvorfor hun synes, at simulationer af oldtidens byer og samfund er det tætteste, vi kommer på en rigtig tidsmaskine!

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

LINKS

Konferencen Digital models in humanities research – inkl. præsentationer

Projektet Measuring Modernity

Jens Bjerring-Hansen

Iza Romanowska

Iza er medforfatter på en bog om 'computationel arkæologi' og digitale modeller

Listen for free

Show artwork for Computational thinking

About the Podcast

Computational thinking
- at tænke med maskiner
Computationel thinking - at tænke med maskiner er en podcast-serie fra It-vest om informatik og brugen af computationelle metoder i forskning og uddannelse.

Du vil få indsigt i, hvordan computere kan supplere vores kognitive kompetencer, og du vil møde en lang række forskere fra vidt forskellige forskningsfelter, der fortæller, hvordan de med computernes regnekraft og dataopsamling kan skabe helt nye resultater, som ikke var mulige for mennesket alene.

Du kan finde podcast-serien på vores hjemmeside www-it-vest.dk https://it-vest.dk/aktiviteter/podcast-om-computationel-thinking/">.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, https://podlab.dk/">podLAB, i samarbejde med It-vest.

About your host

Profile picture for It-vest - samarbejdende universiteter

It-vest - samarbejdende universiteter

It-vest er et uddannelses- og forskningssamarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Samarbejdets mål er at sikre en stadig udvikling af universiteternes it-uddannelser, så de er på forkant med it-udviklingen, og at uddanne flest mulige it-kandidater.

It-vest har et særligt fokus på cand.it., master i it og på computational thinking og informatik som et grundlæggende element på alle uddannelsesniveauer.