Episode 20: Falske fjæs og Hollywood-algoritmer – AI og humaniora 1 - Computational thinking

Episode 20

full
Published on:

28th Sep 2022

Episode 20: Falske fjæs og Hollywood-algoritmer – AI og humaniora 1

Hvad betyder computerskabte, men fuldstændig realistiske, "portrætter" for vores opfattelse af fotografier? Og skal vi lade kunstig intelligens bestemme, hvilke film der skal produceres i Hollywood? Det er nogle af de spørgsmål, der dukker op i kølvandet på den heftige udvikling inden for AI - Artificial Intelligence.

På konferencen AI and the Humanities kunne man i september 2022 opleve en række oplæg og paneler, som tog temperaturen på den hastige teknologiske udvikling med udgangspunkt i vidt forskellige aspekter af krydsfeltet mellem AI og humaniora.

I denne og næste episode af "Computational thinking – at tænke med maskiner" taler vi med en række af oplægsholderne på konferencen.

Vi lægger ud med to eksempler på forskning, der ser på anvendelsen af AI til at lave kulturelle 'produkter'.

Først skal vi tale med Amanda Wasielewski, der har undersøgt AI-skabte falske portrætbilleder – altså fotorealistiske billeder af mennesker, der ikke eksisterer som personer ude "i virkeligheden".

Bagefter ser vi med Pei-Sze Chow på, hvordan Hollywood og den europæiske filmindustri er begyndt at bruge algoritmer til at forsøge at forudsige, hvordan potentielle spillefilm vil klare sig i biograferne – allerede inden man er gået igang med at producere dem.

Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.


LINKS:

AI and the Humanities-konferencen

Amanda Wasielewski

This Person Does Not Exist

Pei-Sze Chow

Cinelytic

Largo AI

Listen for free

Show artwork for Computational thinking

About the Podcast

Computational thinking
- at tænke med maskiner
Computationel thinking - at tænke med maskiner er en podcast-serie fra It-vest om informatik og brugen af computationelle metoder i forskning og uddannelse.

Du vil få indsigt i, hvordan computere kan supplere vores kognitive kompetencer, og du vil møde en lang række forskere fra vidt forskellige forskningsfelter, der fortæller, hvordan de med computernes regnekraft og dataopsamling kan skabe helt nye resultater, som ikke var mulige for mennesket alene.

Du kan finde podcast-serien på vores hjemmeside www-it-vest.dk https://it-vest.dk/aktiviteter/podcast-om-computationel-thinking/">.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, https://podlab.dk/">podLAB, i samarbejde med It-vest.

About your host

Profile picture for It-vest - samarbejdende universiteter

It-vest - samarbejdende universiteter

It-vest er et uddannelses- og forskningssamarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Samarbejdets mål er at sikre en stadig udvikling af universiteternes it-uddannelser, så de er på forkant med it-udviklingen, og at uddanne flest mulige it-kandidater.

It-vest har et særligt fokus på cand.it., master i it og på computational thinking og informatik som et grundlæggende element på alle uddannelsesniveauer.