Episode 8 - Computational thinking - fra forskning til uddannelse. Et intermezzo.
I sæson 2 af podcasten om computational thinking sætter vi fokus på uddannelse og især på brugen af modeller i gymnasiet og folkeskolen. I de kommende episoder kan man høre om klimamodeller, NetLogo, programmering, sukkerplantager og meget mere.
I denne episode tager vi først og fremmest en optakt til sæson 2 - med baggrund, perspektiv og et par teasere.
Vi skal have en genopfriskning af, hvad det nu lige er med computationelle metoder, se lidt tilbage på, hvad vi talte om i første sæson, og på hvad det større perspektiv er for computational thinking, modeller og systemforståelse.
Så velkommen - eller velkommen tilbage til podcasten, hvor vi denne gang er i selskab med direktør Michael Caspersen fra It-vest, som også er adjungeret professor netop i Computational Thinking ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet.
Podcast-serien “Computational thinking” udgives af It-vest og er produceret af podLAB. Vært er Anders Høeg Nissen.
LINKS