Episode 6: På vej mod et algoritmisk sundhedsvæsen - Computational thinking

Episode 6

full
Published on:

19th Feb 2020

Episode 6: På vej mod et algoritmisk sundhedsvæsen

I denne episode handler det om computationelle metoder i sundhedsvæsenet. Vi skal besøge professor Søren Brunak, der arbejder med systembiologi og komplekse sygdomsbilleder. Han har i over 30 år brugt computationelle metoder og masser af data i sin forskning.

Søren Brunak ser blandt andet på, hvordan analyse af alt fra gendata over røntgenbilleder til patienternes sygdomshistorie kan hjælpe lægerne med at forudsige risikoen for forværring af en sygdom eller ligefrem risikoen for, at en patient dør.

Vi skal også tale med Jonas Moll, der er direktør i startup-virksomheden Vital Beats. De arbejder med analyse af data fra pacemakere og laver såkaldte beslutningsstøttesystemer til hjertelæger. Systemerne hjælper lægerne med at prioritere deres behandling på de patienter, som er i størst risiko for at få det værre.

Både Søren Brunak og Jonas Moll arbejder i virkeligheden med en vision om et fremtidigt sundhedsvæsen, der har mere fokus på forebyggelse end behandling, men som også i langt højere grad kan give personlig behandling, når det kræves.

I episoden medvirker Søren Brunak, professor i sygdomssystembiologi ved Københavns Universitet, og Jonas Moll, CEO i Vital Beats.

Computational thinking” udgives af It-vest og er produceret af podLAB. Værten hedder Anders Høeg Nissen.

LINKS

Professor Søren Brunak

Disease Systems Biology

Vital Beats

Jonas Moll, CEO Vital Beats

Listen for free

Show artwork for Computational thinking

About the Podcast

Computational thinking
- at tænke med maskiner
Computationel thinking - at tænke med maskiner er en podcast-serie fra It-vest om informatik og brugen af computationelle metoder i forskning og uddannelse.

Du vil få indsigt i, hvordan computere kan supplere vores kognitive kompetencer, og du vil møde en lang række forskere fra vidt forskellige forskningsfelter, der fortæller, hvordan de med computernes regnekraft og dataopsamling kan skabe helt nye resultater, som ikke var mulige for mennesket alene.

Du kan finde podcast-serien på vores hjemmeside www-it-vest.dk https://it-vest.dk/aktiviteter/podcast-om-computationel-thinking/">.

Den er produceret af Anders Høeg Nissen, https://podlab.dk/">podLAB, i samarbejde med It-vest.

About your host

Profile picture for It-vest - samarbejdende universiteter

It-vest - samarbejdende universiteter

It-vest er et uddannelses- og forskningssamarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Samarbejdets mål er at sikre en stadig udvikling af universiteternes it-uddannelser, så de er på forkant med it-udviklingen, og at uddanne flest mulige it-kandidater.

It-vest har et særligt fokus på cand.it., master i it og på computational thinking og informatik som et grundlæggende element på alle uddannelsesniveauer.